2014 kuldet

DEN 4. og 5. OKTOBER 14 FØDTE VEGA 9 DEJLIGE HVALPE - 6 DRENGE OG 3 PIGER - VI ER MEGET STOLTE AF HENDE.

Alle små og Vega har det godt og stortrives. 

On 4th and 5th of October 14 Vega give birth to 9 beautiful puppies, 6 boys and 3 girls - everybody is doing very good. We are very proud of Vega.

Billerder i galleri/Pictures in the gallary



18. oktober 14


Efter 1 ½ døgn med pusten fødte Vega den første hvalp lørdag d. 4. oktober kl 18.26. Den sidste kom søndag morgen kl 03.15. De vejede fra 410 g - 600 g. Først kom 5 drenge i rap, så 3 piger - og bedst som vi tænkte at nu er hun færdig, kom den sidste dreng.


Fødslen gik godt og helt efter bogen, og Vega klarede stort set alt selv. Hun fik lidt hjælp til at åbne fosterhinderne, bed selv alle navlestrengene over, vaskede og slikkede.


Ud på morgestunden kørte vi en tur til dyrlægen, da vi kunne se "noget" i fødselskanalen. Det var heldigvis en rest moderkage, som dyrlægen kunne trække forsigtigt ud. Samtidig fik vi tjekket, at hun nu var helt færdig og tom.


Alle var velskabte og sprællevende. Alle spiste med det samme og så ud til at trives. Desværre viste det sig på 7. dagen at en dreng var begyndt at tabe sig. Han var lidt slatten. Hele natten lå han på mit bryst under tæppe og fik væske, lidt erstatning, lidt honning og puppy boost. Mandag morgen var Søren og Emily til dyrlægen med hele flokken. Dyrlægen fandt ingen umiddelbart grund til at han ikke trivedes, så han fik væske under huden, og det næste døgn forsøgte vi med erstatning hver 2. time sammen med zoolac. Sutterefleksen var væk, så det blev sprøjet ind i munden på ham. Ud på natten holdt han op med at synke og blev lidt kold. Tirsdag morgen hjalp dyrlægen ham med at få fred - og det gik heldigvis meget stærkt. Han er nu begravet på vores gård.


I dag bliver de første 14 dage. Alle har fået øjne i løbet af de sidste par dage, og alle kan nu stavre omkring i kassen. Alle har rundet 1 kg, og vejer nu mellem 1,090 - 1600 g. De stortrives, og nu går udviklingen stærkt.


Vega passer dem alle til punkt og prikke, hun forlod nødigt kassen den første uges tid, men nu er hun så småt begyndt at gå lidt for sig selv ind i mellem.


















7. november 14


Efter lidt bump på vejen, har alle det nu godt!

Fredag d. 24. oktober begyndte Vega at opføre sig anderledes. Da vi gik i seng var det tydeligt, at hun halsede og pustede mere end normalt, og at det ikke bare skyldtes varme. Jeg tænkte straks på kalkmangel/kalkchok, som hos store racer oftest optræder når hvalpene er 2 - 3 uger. Jeg gav hende nogle knuste kalkpiller, og så an en time. Nu havde hun fået feber, og pustede som et damplokomotiv. Jeg ringede til dyrlægevagten, som ikke lød voldsomt begejstret for at blive forstyrret og som ikke nødvendigvis mente, det var nødvendigt at komme med hende. Men jeg holdt fast, ville ikke gå natten og weekenden igennem med en pustende tæve, der ikke var undersøgt. Så afsted det gik. Han kunne godt se hun var skidt, og tog først blodprøver. Infektionstallene var perfekte, så infektion var hurtigt udelukket. Kalktallene var mærkeligt nok også fine; sidenhen har jeg lært, at der er flere forskellige kalktal der kan måles, så man ikke helt kan regne med det. Pga. de pæne kalktal ville dyrlægen sende os hjem uden behandling. Det var vi ikke glade for - og mens vi diskuterede det, fik Vega muskelsitren, og så gik det ellers stærkt. Der blev lagt venekateter og hun fik indgivet calcium intravenøst over 15 minutter. Det skal give langsomt, da for hurtig indgivning kan forstyrre kredsløbet så meget, at der kan opstå akut hjertestop. Efter lidt tid aftog hendes muskelsitren, og vi kunne vender snuderne hjemad kl 4 om natten.

 

Dyrlægen ændrede sig lynhurtigt da hun begyndte at sitre, og gentog hele tiden: "Det var godt I kom, det var godt I kom..."

Vi skulle holde hende så meget som muligt væk fra hvalpene, fordi deres sutten hurtigt ville kunne bringe hendes ustabile kalkbalance over kanten. Så Vega kom med mig i seng bag lukket dør, ikke noget hun var særligt glad for. Næsten morgen fik de lov til at sutte lidt, og så væk med Vega igen. Søndag formiddag var hun feberfri og halsede ikke så meget. Vejrtrækningen var også ved at være pæn igen, den havde været meget hurtigt og overfladisk.


Nu observerer vi hende nøje, heldigvis er hvalpene nu så store, at hun helt selv tager pauser fra dem. Hun får stadig kalkpiller nogle gange dagligt, bare for en sikkerheds skyld. Hun er heldigvis gode gamle Vega igen.


De små vokser med lynest hast, og bliver 5 uger i den kommende weekend. I går var tallene sålledes:

Lilla 5.030 g

Lysegrøn (Tormod) 4.590

Blå 4.000 g

Tyrkis 3.740 g

Gul 4.270 g

Lyserød 4.400 g

Orange 3.800 g

Grøn 4.950 g


Alle spiser opblødt hvalpefoder, startermousse, torskerogn rørt i tykmælk og alle er dygtige til at drikke vand. De sidste par dage har de haft adgang til tørt hvalpefoder, det øver de sig alle på at spise - og de får stadig også fra Vega med mellemrum.


Vi træner renlighed, og stort set alle går nu på aviserne når de vågner og når de har spist - det er vi lidt stolte af!

De er ved at være nogle børster, slås med hinanden, bider og skriger i vilden sky. Nogle af dem mener helt bestemt at hvalpekassen med tilhørende kravlegård er for babyer, det viser de ved at slå på gitteret, mens de skriger i vilden sky. Hvalpekassen bliver snart fjernet, så de får mere plads at boltre sig på.


























Alle har nu fået navn, og er registreret i DKK -  dog ved vi endnu ikke hvem der er hvem :)

Navnene er blevet:


Landkildens Röja

Landkildens Berta

Landkildens Dagmar

Landkildens Birk

Landkildens Magni

Landkildens Brutus

Landkildens Tormod

Landkildens Kenzo


17. november 14


De "små" er nu 6 uger, frække og fyldt med spilopper. Når alle 8 er i gang, går det ikke stille for sig - den ene er værre end den anden.

Alle 8 spiser nu tørt tørfoder, og får mindre og mindre fra Vega. De sover stort set igennem om natten, men så er de også sultne om morgenen.


Vi træner stadig renlighed, og alle uden undtagelse siger til når de skal ud og lave stort - det synes jeg er flot. De er stadig dygtige til at gå på aviserne, men har selvfølgelig også uheld.


De har hilst på husets 3 andre voksne hunde, og får hver dag lov til at gå frit i huset. Det er først nu Vega accepterer, at de andre hunde kommer i nærheden af hvalpene. De nyder at være i haven, og hvert hjørne bliver udforsket. De har fået nyt legetøj i form af et balancebræt, alle ryger over det i fuld firspring. Vi afspiller lyd CD, og er så småt begyndt at vænne dem til halsbånd og snor.


Vega er stadig ovenud dygtig, og vi er utroligt stolte af den måde, hun omgås sine hvalpe på. Stille og roligt vænner hun dem fra, giver dem plads og lov til at udfolde sig - men har altid et vågent øje og øre på dem.


Pigerne er nu fordelt således at Landkildens Röja (lyserød) skal bo i Sverige hos Anne Lundin og hendes 2 hunde, Landkildens Berta (orange) skal bo i Charlottenlund hos Cathrine Clemmesen og familie, Landkildens Dagmar (gul) skal bo i Hobro hos Esben Haabendal og hans familie. Hos drengene er kun Landkildens Tormod placeret, han skal bo i Nordjylland hos Ef og Morten.
















28. november 14


Pyha, i morgen bliver de første 8 uger - og på søndag flytter de første 4. Selvom jeg er sikker på, at de er klar til nye udfordringer, bliver det vemodigt at tage afsked - heldigvis har vi 8 skønne familier, der glæder sig til at byde hver en hvalp velkommen.


De sidste 4 drenge er nu fordel:

Landkildens Birk (grøn) skal bo hos Annette og Sten Vinbæk, deres 3 voksne døtre og deres berner sennen Raval - og han bliver her i Odense.

Landkildens Brutus (blå) skal bo hos Signe Petersen og Jacob Jensen og deres 3-årige søn i Tølløse

Landkildens Magni (Lilla) skal bo hos Lea og Ole Jørgensen og deres 10-årige broholmer Vidar på Tåsinge

Ladkildens Kenzo (Tyrkis) skal bo hos Kell Jensen i Tisvildeleje.


Vega har nu stort set fravænnet de små, det er meget begrænset hvad de får lov til at die fra hende.

Hvalpene er blevet chippet, de har været til fotograf og har været til sundhedstjek hos dyrlægen - alle er heldigvis sunde og raske.














     Landkildens Magni                                               Landkildens Birk                                        Landkildens Röja
















    Landkildens Dagmar                                  Landkildens Tormod                                                  Landkildens Kenzo

















     Landkildens Berta                                                                          Landkildens Brutus




12. december 14


Py der er sket meget siden sidst. Den 30. november flyttede 4 af hvalpene hjemmefra. Det var med en stor klump i halsen, vi sendte den første af sted, samtidig var det en stor glæde og fornøjelse at se de glade familier, og vi vidste, at hvalpene var helt klar til flere oplevelser, end vi ville kunne tilbyde sådan en stor flok.

De første tilbagemeldinger var alle meget positive. Alle hvalpe klarede køreturen hjem med bravour, ingen var ulykkelige, og alle pånær Berta fandt sig tilrette meget hurtigt. Den 5. december 14 kom Berta tilbage til os. Det gik desværre ikke med familiens 1-årige søn. Det var en meget følelsesladet oplevelse for både familie og os - Berta var heldigvis fuldstændig uberørt og fandt med det samme sin plads her, efter meget kort tid var det som om, hun slet ikke havde været væk.


Samme dag sendte vi først Brutus og så Dagmar af sted. Resten af dagen blev brugt til at tænke over, hvad der skulle ske med Berta. Vi var helt enige om, at hun ikke skulle have ny familie fo enhver pris, når/hvis hun skulle flytte igen, skulle vi være helt sikre på, at hun ville få det godt. Lørdag ville skæbnen at den helt perfekte familie til Berta kontaktede os. Det var en ønskefamilie, og vi var begge uafhængigt af hinanden kommet frem til, at det var perfekt. Så nu bor Berta på Lolland hos Nina og Kell Madsen, deres Broholmer Fridlev, den Dansk/Svensk Gårdhund Hermod og et par katte, og hun stortrives.


Den 6. december var Berta, Röja og Tormod samt mor Vega på julegårtur med Broholmerselskabets aktivitetskreds på Fyn. Vi var så heldige at både Birk og Magni også deltog med deres familier, det var dejligt at se de 2 store drenge igen, og se at de allerede var meget knyttet til deres familier.

















Den 8. december sagde vi farvel til Tormod, og nu er kun Röja tilbage, og nøj hvor hun bliver forkælet indtil hun flytter d. 14 december.











































14. december 14


Så kom dagen hvor vi skulle sige farvel til den sidste lille bandit, Röja er i dag draget med Anne til Sverige. Det var lidt svært, da hun jo har været her som eneste hvalp i knapt en uge, og hold da op her er tomt og stille nu. Heldigvis ved vi, at hun får det rigtigt godt hos Anne og hendes 2 hunde. Der er faldet ro over flokken her i huset, og Vega har sovet meget dybt, men har ikke ledt efter Röja.


Vi glæder os nu over at alle 8 hver især har fundet deres perfekte familie, og vi ser frem til at følge dem på deres fært gennem livet.


















    Vega efter den sidste hvalp er flyttet



Der er flere billeder af 2014-kuldet i galleri.