Vegas drægtighed 2017

Glæden er ubeskrivelig stor - vi venter hvalpe ultimo februar 2017 efter Vega og Buster.


Buster lever desværre ikke mere, så Vega blev insemineret med frostsæd efter ham den 24. + 25. december 2016 af Birgitte Schjødt og Canicold - og det har de gjort godt - det ser ud til, at Vega venter et stort kuld.

BUSTER:

Y 923

00102/2004

A/1

Eksteriørbedømt: XXXX+

Mentalbeskrevet med godt resultat


Dansk, Svensk, Norsk, Nordisk, Polsk, Finsk og International Champion.

Verdens Vinder i 2008 og 2010

DKK racevinder 2009 og 2010


VEGA:

Se hendes side under vores hunde.


Dag 29


JUBI - Vega blev i dag scannet drægtigt. Anne Schierup, Canicold, anslår et stort kuld på 8 - 12 hvalpe. Vega stortrives og er glad som altid.


Hun har haft 2 korte perioder med lidt nedsat appetit, men tager revanche nu. Hun er lidt pirrelig overfor Elvira, og vil ikke lege brydelege. Omkring da 25 - 26 kunne i se, at buglinjen blev tungere, og vi begyndte at tro på det.



Dag 30


Maven vokser nu synligt fra dag til dag - den er allerede begyndt at være lidt i vejen, når hun skal ned at ligge.Vega æder og får nu mindre portioner flere gange om dagen.

Dag 39


Nu begynder det at gå stærk, og maven vokser meget. Vega stortrives i sin drægtighed, er glad og meget kærlig. Hun går stadig raskt til på gåture og er aktiv i haven, men den første anstrengelse er så småt ved at melde sig på banen. Det er besværligt for hende at få sig manøvret på plads under sofabordet - den absolutte yndlingsplads, og endnu sværere er det, at komme ud igen :)


Vi er begyndt at få Mother og Babydog starter foder fra Royal Canin, og har god appetit. Den daglige ration fordeles på 3 - 4 mindre måltider toppet med lidt kogt kylling og ris - hendes favoritspise.


Elvira er falsk drægtig, og har født et fint kuld på 6 bamser og 1 rød bold ....Alle bliver passet i bedste stil. Vi håber, hun er sig selv igen, når de små hvalpe kommer.


Vi har så småt taget hul på forberedelserne, hvalpekassen er tjekket, der er købt vetbeds og samlet aviser. Hæklede små snore til idenfikation er bestil, og de små hvalpehalsbånd er vasket. Vi ved jo, at det pludselig går stærkt.



Dag 48


Vega stortrives stadig og er glad. Men vi kan også mærke, at hun begynder at blive tiltagende besværet nu. Hun pruster lidt, og kan ikke længere hoppe op i sengen. Det er svært for Elvira at forstå, hvorfor hendes mor ikke længere vil tumle og leget vilde lege, og nok især, hvorfor hendes lunte er kortere og hun brummer af hende.


Maven vokser jævnt og stødt, og vi begynder at være meget spændte på, hvor mange og hvem der mon gemmer sig derinde. Indtil nu har tiden fløjet afsted - det må den gerne blive ved med de næste par uger indtil spændingen udløses.

Dag 55


Vi kan slet ikke følge med denne gang, tiden flyver afsted.


Vi har nu i nogle dage kunne mærke liv i den store mave - og den oplevelse er lige fantastisk hver gang. Vi bliver aldrig trætte af, at ligge stille og roligt og nusse mave og mærke de små bevægelser - mens vi tænker på, hvem det mon er, vi snart skal tage imod.


Vega har det godt - omend hun er noget besværet, men jeg tror faktisk, det næsten er værre for os end for hende. Appetitten er stadig god, men maven kan ikke rumme så meget af gangen, så der fodres nu mange gange dagligt. Hun skal lokkes lidt, og får derfor favoritten: startertødfoder, blandet med kogt kylling, ris og startermousse - og det glider fint ned.


Hun vil stadig gerne med ud at gå, og når hun først er kommet på benene, kan hun hurtigt komme ud i haven og gø. Det er svært for hende at komme fra liggende stilling og op at stå, så vi har lagt vetbeds rundt om i huset, så hun bedre kan få fodfæste.


Hun er efterhånden ved at være lidt mere træt, og gå også ind imellem for sig selv og ligger.


Hvalpeværelset er snart klar og kun ganske få indkøb mangler.

Dag 64


Vega er kæmpe stor og meget besværet, men hun er glad og veltilpas. Vi er SÅ klar, og venter bare på fødsel.

Endelig på dag 64 gik fødslen i gang. Temperaturen faldt og opblokningen startede sidst på eftermiddagen. Næsten morgen blokkede Vega stadig op, og vi gav dyrlægen et ring. Vi var enige i, at det forløb fredeligt og vi skulle vente nogle timer. Ud på formiddagen kørte vi til dyrlæge. Vega var da ikke helt udvidet og slimproppen sad, hvor den skulle - så i måtte hjem og blokke videre. Om eftermiddagen begyndte der at sive fostervand, men der kom ingen presseveer.


Vi pakkede transporttasken med masser af tæpper og varmedunke, og kørte endnu engang til dyrlægen. Vega var nu udvidet, og dyrlægen fornemmede at hun gerne ville presse, men ikke kunne. Nu var der 2 muligheder, enten at forsøge at give noget ve-stimulerende eller gå direkte til kejsersnit. Tanken om en fødsel, der hele tiden ille gå i stå, og kræve indgift af ve-stimulerende afskrækkede mig - og noget sagde mig, at det ikke var den rigtige løsning denne gang - så jeg valgte kejsersnit.


Afsted til Ringe Dyrehospital, hvor 3 medarbejdere ventede på os - selvfølgelig uden for normal åbningstid. Der blev tilkaldt 2 dyrlægestuderende til at hjælpe, den ene har fulgt Vega i drægtigheden. Det viste sig desværre, at Vega var mere medtaget end hun gav udtryk for, idet hendes vener var næsten klappet sammen, og det derfor var mere end svært at ligge venekatederet til bedøvelsen. En ny dyrlæge blev tilkaldt, og var der inden for 5 minutter. Det var dog lykkedes lige som han kom - men da Vega så meget stor ud, kunne alle hænder bruges, så han blev heldigvis.


Nu gik det stærkt, og da hvalpene var ude, kom den ene dyrlæge løbende ud til os, og sagde, at de manglede hænder. Der var 12 hvalpe i Vegas mave. 3 var stort set friske med det samme, resten krævede starthjælp.


At komme ind i operationslokalet og se så mange mennesker stå og gnubbe og gnubbe stortset livløse hvalpe, var meget overvældende. I rummet ved siden af lå Vega stadig på operationsbordet med bugen åben. En dyrlæge blev ved hende - de 5 andre var igang med hvalpene. Vi fik hver en hvalp mellem hænderne, og hjalp så godt vi kunne.


4 hvalpe var meget meget svage, hjertefrekvensen var meget svag og langsom, og trods ihærdige forsøg i 30 minutter, lykkedes det ikke at få dem igang. 5 hvalpe kom sig ret hurtigt og kom og i kassen til de 3 friske - så resultatet blev 8 dejlige, skønne og stærke hvalpe.


Da der var styr på hvalpene fik vi at vide, at beslutningen om kejsersnit var den helt rigtige. Der var gået hul på livmoderenen og selv med indgift af ve-stimulerende ville Vega ikke kunne føde hvalpene selv. Hullet sed ikke hvor de normalt ses. Det sad i bunden af livmoderen, der hvor den deler sig i 2 livmoderhorn. Hullet blev lukket og Vega blev syet sammen. Nu var de 8 hvalpe meget sultne og skreg højt i kassen.


Knapt vågen blev Vega lagt på gulvet og fik hvalpene ned til sig. Heldigvis er hun en sej dame, og så snart hun anede hvalpe, tog hendes instinkter over. Med hovedet dinglende og tungen hængende skæv ud af munden, gik hun igang med at ordne sine 8 hvalpe. Hun forsøgte endda, at ordne deres navlestrenge.


For os var det en voldsom oplevelse på en gang at stå med 8 meget sultne og ivrige hvalple. Normalt kommer de jo med mellemrum, og når at spise lidt inden den næste melder sin ankomst. Storsvedende sad vi nu på gulvet med 8, der på en gang skulle lære at sutte, og nogle var overivrige og meget meget sultne. Pyha! Det lykkedes og alle få råmælk - og så kunne vi endelig vende snuderne hjemad og få Vega og hvalpe installeret i kassen, få de små vejet og mærket.


Nu ligger Vega med sit 3. kuld - og beslutningen om at det var hendes sidste var heldigvis taget på forhånd. Sådan et forløb som dette, sætter gang i mange tanker.